Skal dit barn anbringes eller er allerede blevet anbragt?
Hvis dit barn skal anbringes eller er anbragt udenfor hjemmet, har man som forældre ret til at få en støtteperson efter Barnets Lov § 75. Støttepersonen skal være uvildig og uafhængig af kommunen og blot varetage dine behov.
Din Støtteperson tilbyder professionelle § 75 støttepersoner, som er uddannet socialrådgivere og som har flere års erfaring indenfor børne- og ungeområdet.
Hos Din Støtteperson arbejder vi altid med en anerkendende og tillidsskabende tilgang, og vi har stor respekt for, at det er enormt sårbart at dele sine tanker og følelser omkring det at have et anbragt barn.
Støtteperson til forældre jf. Barnets Lov §75:
§ 75. Kommunalbestyrelsen skal træffe afgørelse om at tilbyde forældremyndighedsindehaveren en støtteperson i forbindelse med barnets eller den unges anbringelse uden for hjemmet, jf. §§ 46 eller 47 i denne lov eller § 14 i lov om bekæmpelse af ungdomskriminalitet.
Fyn og Jylland
Til dagligt driver Amalie SocialOmfavnelse, som er en socialfaglig virksomhed, der
tilbyder særlig støtte efter Barnets Lov.
Sjælland og øerne
Til dagligt driver Bettina HjerteRelationer, som er en socialfaglig virksomhed, der
tilbyder særlig støtte efter Barnets Lov.
Formålet med en støtteperson til dig som forælder, der har barn/børn, som er anbragt udenfor hjemmet, kan blandt andet være at støtte i deltagelse af møder med kommunen, støtte op om samarbejdet mellem kommune, anbringelsessted, advokat m.fl.
Vi støtter forældrene i arbejdet med deres forældrehandleplan og så har vi samtaler med forældrene omkring de svære følelser, der følger med at have et anbragt barn.
Hvordan fungerer §75 støtte?
En § 75 støtteperson er et tilbud, hvilket betyder, at det er frivilligt, om du ønsker at benytte dig af støttepersonen.
Som forælder har du selv ret til at vælge den konkrete støtteperson, som du ønsker at benytte dig af. Det er dog et krav, at støttepersonen har den baggrund, der skal til for kunne løse opgaven, og at støttepersonen er fleksibel.
Din støtteperson er uvildig og uafhængig af kommunen.
Det er kommunen, som ansætter støttepersonen, så det er ikke noget du som forælder, skal betale for.
Med en støtteperson fra Din Støtteperson vil du blive tilknyttet en fast støtteperson, så du dermed har mulighed for at opnå en tillidsfuld og tryg relation til din støtteperson og som kender til din sag og dit barns anbringelsesforløb.
Hvad kan du bruge en §75 støtteperson til?
En af støttepersonens vigtigste opgaver er at støtte dig i den svære situation ved at tale med dig om de følelser og tanker, du har i forbindelse med anbringelsen.
Din Støtteperson kan gennemgå sagsakter, undersøgelser m.m. sammen med dig, forberede og deltage i møder sammen med dig, hjælpe med afklaring og forståelse af lovgivningen.
Din støtteperson kan ikke hjælpe med behandlingsmæssige opgaver, men Din Støtteperson kan tale med dig om anbringelsen og selve forløbet og de følelser, der kan være forbundet med anbringelsen.
Din Støtteperson støtter dig også i samarbejdet med kommunen eller i samvær og kontakt med barnet, som er anbragt.
Vi hedder Bettina og Amalie og vi er gået sammen om “Din Støtteperson”.
Vi er to selvstændige socialrådgivere, som har et samarbejde, hvor vi tilbyder professionelle støttepersoner i hele landet, hvor vi sammen støtter forældre, som har børn, der er anbragt udenfor hjemmet.
Vi har tidligere arbejdet tæt sammen, hvor vi oplevede, at vi supplerede hinanden rigtig godt. Vi kender derfor hinanden godt, særligt i forhold til vores værdier, vores passion og tilgang.
Vi har flere års erfaring i arbejdet som støttepersoner, og vi har stor succes med at opnå en god, tryg og tillidsskabende relation til den enkelte forælder, samt at få skabt et bedre samarbejde mellem forældre og forvaltningen, i de sager hvor samarbejdet er udfordrende.
Vi har en stor respekt for, at det er sårbart at dele sine tanker og følelser om det at have et anbragt barn, og vi er derfor altid til rådighed når der er brug for en snak.
Vi får positive tilbagemeldinger fra både forældre og sagsbehandlere, som oplever at vores samarbejde med forældrene opleves som en tryghed, og at det oftest resulterer i et bedre samarbejde i sagen omkring det anbragte barn.
Din Støtteperson tilbyder professionelle § 75 støttepersoner, som er uddannet socialrådgivere og som har flere års erfaring indenfor arbejdet med udsatte børn og unge.
Hos Din Støtteperson tilbyder vi også privat socialrådgivning indenfor børne- og ungeområdet til dig, som har brug for en faglig samarbejdspartner, som er med til at sikre dine rettigheder samt skabe et overblik.
Vi er to selvstændige socialrådgivere, som har et samarbejde, hvor vi tilbyder kombinerede indsatser til børn, unge og familier.
Amalie: + 45 28 83 19 59 (Fyn og Jylland) Bettina: + 45 53 62 01 25 (Sjælland og øerne)
Copyright © Alle rettigheder forbeholdes